OM SCANGRIP

SCANGRIP er historien om en bemærkelsesværdig forvandling fra en landsbysmedje
til Europas førende leverandør af innovativ arbejdsbelysning til professionelle.

Vi tilbyder det stærkeste og mest omfattende sortiment af LED-arbejdslamper, der er ekstremt kraftige, slidstærke, funktionelle og udviklet til at opfylde den professionelle håndværkers krav. SCANGRIP blev grundlagt i 1906 og kan se tilbage på en imponerende historie med solidt håndværk, innovation og teknologisk fremskridt.

SG Group illustration

AMBITION
Udvikle LED-arbejdslamper. Forbedre din arbejdsdag.

Hvad er din opgave? Det er vores tilgang til alt vi gør. Dine udfordringer og behov inspirerer os konstant til at rykke grænserne og skabe nye avancerede arbejdslamper.

Vi vil være førende på markedet og sætte nye standarder for professionelle arbejdslamper. Derfor er en innovativ tilgang til udvikling, avanceret teknologi og en høj funktionalitet kendetegnende for vores belysningsløsninger. Disse tre kerneelementer danner grundpillerne i virksomheden – også kendt som "SCANGRIP-filosofien". Vi er altid på jagt efter den ekstra lysstyrke, den ekstra batteritid, de små detaljer, der gør hele forskellen, når du har brug for det bedste arbejdslys du kan få.

Vi udvikler fremtidens arbejdslamper, der er ekstremt holdbare og skabt til at arbejde. Med en SCANGRIP-arbejdslampe har du en tro følgesvend i mange år. Som en del af Hultafors Group fortsætter vi vores ekstraordinære rejse og vækst som virksomhed. Sammen er vi på en mission for at skabe en bedre arbejdsdag for professionelle brugere.

HISTORIE
Vi har stærke rødder. Siden 1906.

Det hele begyndte i 1906. Dengang grundlagde Valdemar Jensen en lille landsbysmedje på den lille ø "Tåsinge" i Danmark. Smedjen udviklede sig senere til en værktøjsproducent, der fik stor succes med opfindelsen af den enhåndsbetjente låsetang – senere kendt i hele verden som de populære blå SCANGRIP-tænger.

Anders Borring købte firmaet i 1993. Gennem nogen tid havde han interesseret sig for udfordringerne nutidens autoværksteder stod over for. Han bemærkede, at mekanikerne anvendte traditionelle, gammeldags arbejdslamper med lysstofrør. Teknologien var forældet, lamperne var skrøbelige, og mekanikerne kæmpede med at få den optimale arbejdsbelysning. "Der er plads til forbedring", tænkte han.

Med en passion for og fascination af LED-teknologien og dens muligheder, så han behovet for mere fleksible og brugervenlige arbejdsbelysningsløsninger. Da SCANGRIP lancerede sin første LED-arbejdslampe til det professionelle marked var det en begivenhed, der førte til en bemærkelsesværdig vækst og i dag er SCANGRIP Europas førende producent af LED-arbejdslamper til professionelle.

I 2021 blev SCANGRIP en del af Hultafors Group - en global virksomhed, der tilbyder en unik portefølje af førende mærker inden for personlige værnemidler, værktøj og andet udstyr af høj kvalitet til professionelle håndværkere. Ligesom SCANGRIP har Hultafors en lang tradition for innovation og højkvalitetsprodukter som for eksempel den ikoniske tommestok.

FØRST I VERDEN
Til at udvikle og sætte nye standarder.

Siden vi introducerede den første LED-arbejdslampe har vi opnået en enorm succes med vores sortiment af robuste og funktionelle belysningsløsninger. Vi var de første til at udvikle et projektørlys baseret på COB LED, som nu er standard på markedet. Når det handler om at udvikle nye og innovative LED-arbejdslamper, er vi er altid to skridt foran. Læs mere om alle vores opfindelser her.

LYSEKSPERTER

Find ud af mere om Europas ledende producent og leverandør af arbejdsbelysning til professionelle.

FIRMAOPLYSNIGNER

Find kontakt-, bank og retslig information om forretningen SCANGRIP.

FORRETNINGSBETINGELSER

Find salgs- og leveringsbetingelser gældende for alt forretning med SCANGRIP.