Superkraftige byggelys med maksimal fleksibilitet

Med den nyeste LED-teknologi og BLUETOOTH-lysstyring sikrer de kraftfulde SITE LIGHTS ekstremt meget lys og enestående fleksibilitet på byggepladsen.
14.01.2021
 Superkraftige byggelys med maksimal fleksibilitet

Med den nyeste og mest avancerede LED-teknologi tilbyder det nye sortiment af SITE LIGHT byggepladslamper ekstremt kraftig belysning. Lamperne er utrolig kompakte og lette, og har indbygget lysdæmperfunktion og app-styring, der gør det nemt at sikre den optimale belysning på byggepladsen. Lamperne fremstilles i Danmark og får dermed stemplet ”made ind Denmark”.

SITE LIGHTS er tilgængelige i to forskellige varianter og lyser henholdsvis 30000 lumen og 60000 lumen. De har derudover en stor udstrålingsvinkel på 120°, der sikrer super kraftig oplysning af store arbejdsområder.

Med den indbyggede BLUETOOTH-funktion er det nemt at tænde og slukke for arbejdslamperne samt regulere lysstyrken fra 10% til 100% fra en mobilenhed. Når arbejdslamperne er monteret på høje master, reducerer denne funktion strømforbruget i det daglige, da man kun bruger det lys, der er nødvendigt for at løse arbejdsopgaven.

Med kvalitetskomponenter og aktiv køling, der er en helt ny teknologiløsning, har arbejdslamperne en lang levetid og høj ydelse hele dagen igennem.

Læs pressemeddelelse: Byggepladser badet i lys fra fynske SCANGRIP

Et komplet belysningskoncept
Som tilbehør tilbyder vi en praktisk TRANSPORTKUFFERT til sikker transport af arbejdslampen til byggepladsen. Kufferterne er også meget velegnede til udlejningsfirmaer, da produkterne nemt kan stå i en reol indtil de bliver udlejet.

Til fastmontering af SITE LIGHT arbejdslamperne på byggepladsen har vi udviklet et nyt SCANGRIP-stativ TRIPOD 4,5 m, der kan nå en højde af 4,5 meter. Med et slidstærkt design, forankringsbøjler og et luftdæmpet sikkerhedssystem er stativet særdeles robust og sikkert at arbejde med.