SCANGRIP opnår en AAA-kreditvurdering for ottende år i træk

SCANGRIP er stolt af at have opnået en AAA-sølvkreditvurdering, hvilket er en præstation, som kun ca. 0,4 % af alle danske virksomheder opnår.
08.09.2022
SCANGRIP opnår en AAA-kreditvurdering for ottende år i træk

Dun & Bradstreets kreditvurdering er et bevis på, at virksomheden er kreditværdig og dermed en sund og stabil forretningspartner. SCANGRIP er stolt af at opnå denne sølvkreditvurdering, der viser, at vi er en troværdig, solid og veldrevet virksomhed med en høj grad af professionalisme. Derfor ønsker vi at dele oplysninger om vores kreditværdighed med vores kunder, leverandører og forretningspartnere og vise, at man trygt kan gøre forretninger med os. Vi ønsker at skabe tryghed omkring vores virksomhed og vise alle, at vi arbejder professionelt og ansvarligt.

Dun & Bradstreet er et af verdens førende kreditvurderingsfirmaer og har været i Danmark i mere end 30 år. Vurderingerne inddeles i 5 grupper. De sunde og stærke virksomheder vurderes med AAA, AA eller A, mens virksomheder, der ikke er kreditværdige, vurderes med B eller C. Vurderingen beregnes på grundlag af 4 hovedgrupper, som er grundlæggende data, ejerforhold, økonomi og betalingserfaringer.