Royalt besøg hos SCANGRIP
Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe blev præsenteret for historien om SCANGRIP - fra værktøjsmager til Europas førende leverandør af LED arbejdsbelysning. Dronningen så ligeledes, hvordan udviklingen af vores produkter foregår og derfra distribueret til vores netværk af distributører, leverandører og slutbrugere over hele verden.
“Det var en store ære at følge Hendes Majestæt rundt i vores virksomhed, hvor vi præsenterede, hvem vi er og hvordan vi designer og udvikler kraftfulde arbejdslamper til det professionelle marked. Vi er ganske stolte af Dronningens besøg, hvor vi fik en god snak om LED teknologi og de muligheder det giver os. Det giver os et klap på skulderen og motiverer os til fortsat at sætte nye standarder for LED belysning og batteriteknologi i vores nye og specialiserede arbejdsbelysningsløsninger", siger Anders Borring, CEO og ejer af SCANGRIP.
Under Dronningens besøg havde vi æren af at give hende en række specialdesignede SCANGRIP arbejdslamper designet med specielle LED egenskaber til brug for Dronningens kunstneriske arbejde.
Besøget var en del af Dronningens besøg i Svendborg, hvor SCANGRIP var en af ganske få og nøje udvalgte virksomheder, som skulle fremvise sit arbejde.