Ny batterifabrik
I udviklingen af nye LED arbejdslamper er batteripakken en af de mest afgørende komponenter, og ofte også kilde til de fleste produktreklamationer. Efterspørgslen efter Li-ion batterier er vokset eksplosivt, eftersom alle mulige slags elektroniske enheder er vokset i popularitet over de sidste årtier. På samme tid er LED teknologien i konstant udvikling, hvilket medfører langt flere kraftfulde arbejdslamper med længere levetid og ekstremt højt lysudbytte, som konstant stiller nye krav til batteriernes ydeevne.
Af strategiske grunde har SCANGRIP valgt at investere i en 1000 m2 stort, ny batterifabrik i Kina. Med denne investering forstærker SCANGRIP sin position som producent og skaber rammerne for, at vi kan forblive i front via anvendelse af den mest moderne batteriteknologi. Investeringen udmønter sig også i adskillige fordele for vores kunder, blandt andet via øget produktionskapacitet og dertilhørende optimering af leveringstid samt forbedret kvalitetskontrol af de batterier, der bruges i vores fremtidige sortiment af arbejdslamper.
Den nye batterifabrik drives efter japanske produktions-standarder, som kendetegnes ved høj effektivitet og moderne tilgange til arbejdsgange. Medejerne, som er ansvarlig for den daglige drift, har over 20 års erfaring i industrien, og har blandt andet været en loyal leverandør af batterier til Panasonic i de sidste 16 år.