Ledig stilling: Content Marketing Specialist
Er kampagneplanlægning, SoMe og copywriting lige præcis dine spidskompetencer? Vi søger en engageret Content Marketing Specialist til et barselsvikariat, der skal være med til at løfte en bred pallette af kommunikationsopgaver.
03.03.2025

Som Content Marketing Specialist bliver du ansvarlig for at producere alt indhold lige fra produkttekster til SoMe-opslag og pressemeddelelser. Du får samtidig en central rolle i produktionen af produktvideoer i samarbejde med vores eksterne partner, hvor du er med fra den kreative idéfase til selve optagelserne og til sidst klargøringen af videoerne.
Et af SCANGRIPs strategiske mål er at øge kendskabsgraden blandt håndværkere globalt, og du får dermed også mulighed for at prøve kræfter med forskellige digitale marketingaktiviteter målrettet slutbrugere.