Komplet opgradering af EX PROOF-sortiment

EX PROOF-sortimentet er blevet opgraderet markant og er nu stærkere og mere konkurrencedygtigt end nogensinde før. De højt specialiserede eksplosionssikre LED-arbejdslamper er ekstremt kraftige og designet til brug i potentielt eksplosive omgivelser.
26.08.2021
Komplet opgradering af EX PROOF-sortiment

I marts 2021 annoncerede vil opgraderingen af de to NOVA-EX arbejdslamper, og i dag kan vi  præsentere en ny forbedret version af  UNI-EX håndlampen , med et forbedret lysudbytte på op til 350 lumen og op til 15 timers driftstid. Den opgraderede UNI-EX får et nyt varenummer (03.5617) og vil erstatte den tidligere version (03.5600).

Sortimentet omfatter desuden den ultralette pandelampe EX-VIEW, der oplyser hele dit synsfelt og den ultraslanke håndlampe MIDI-EX.

Med anvendelse af den nyeste LED-teknologi fremstår hele EX-PROOF-sortimentet nu endnu kraftigere og mere konkurrencedygtigt end nogensinde før.

De eksplosionssikre arbejdslamper er nicheprodukter, der designet til brug i farlige omgivelser. Teknisk set er det meget vanskeligt at producere EX-PROOF-produkter og kravene til certificering er meget strenge. Potentielt eksplosive omgivelser inddeles i zoner alt efter varigheden og hyppigheden af de eksplosive atmosfærer.

De eksplosionssikre arbejdslamper er godkendte og certificerede i henhold til det seneste ATEX-direktiv fra EU og i overensstemmelse med de internationale IECEx-regler.