Forbedrede LINE LIGHT-arbejdslamper

Når det handler om den nyeste LED-teknologi, viser SCANGRIP vejen. Derfor designer vi løbende nye produkter og forbedrer vores eksisterende. Vi har opgraderet vores LINE LIGHT-arbejdslamper for at sikre, at du altid får det bedste.
07.04.2021
Forbedrede LINE LIGHT-arbejdslamper

Ved udnyttelse af den nyeste LED-teknologi har vi forbedret lysudbyttet på LINE LIGHT R, LINE LIGHT C+R  og LINE LIGHT BONNET C+R  med 50% og dermed gjort dem ekstremt kraftige.

På trods af det forøgede antal lumen er lamperne stadig ekstremt robuste og umulige at ødelægge. Endvidere beholder LINE LIGHT-arbejdslamperne deres slanke design, så du stadig kan bruge dem på meget snæver plads.

LINE LIGHT R og LINE LIGHT C+R er perfekte inspektionslamper, da de er forsynet med både hovedlys og spotlys, mens LINE LIGHT BONNET C+R er den ideelle motorrumslampe. Lampen leveres med en justerbar, polstret teleskopholder, der griber solidt fast uden at ridse.

LINE LIGHT-arbejdslamperne er designet, udviklet og produceret i Danmark – og sikrer dig den højeste kvalitet såvel indeni som udenpå.

// Utallige anvendelsesmuligheder og fleksibelt tilbehør

Vi tilbyder et bredt sortiment af tilbehør til dine LINE LIGHT-arbejdslamper. Blandt andet en fleksibel svanehals med sugekop, der nemt kan fastgøres på kofangeren f.eks. for at undgå at ridse lakken, når man arbejder i hjulkassen. Den fleksible svanehals findes også i en udgave med magnet, så du kan placere den på en magnestisk overflade.

Derudover tilbyder vi også en clipholder med krog og magnet. Når LINE LIGHT først er monteret i holderen er det nemt at dreje den for den optimale udstrålingsvinkel. Krogen kan også anvendes til opbevaring af lampen.

Læs mere om LINE LIGHT R, LINE LIGHT C+R og LINE LIGHT BONNET C+R.