EXPORT MANAGER med nordisk fokus

Hos SCANGRIP A/S i Svendborg søger vi en dedikeret person til at udvikle og drive salget med nye og eksisterende kunder inden for LED arbejdsbelysning. Bliv en del af vores dynamiske team og få en spændende mulighed for faglig udvikling.
06.02.2024
EXPORT MANAGER med nordisk fokus
Som Export Manager får du ansvaret for at udbygge samarbejdet med vores distributører og forhandlere i primært de nordiske lande. Afsætningspotentialet i disse lande er stort, og vores produkter afsættes til mange individuelle forhandlere inden for auto-, industri- og byggebranchen.

Den ideelle kandidat kan dokumentere positive salgsresultater fra tidligere tilsvarende job og må meget gerne have erfaring med salg til større kæde-kunder, grossister og distributører. Det er en forudsætning, at du kan arbejde alene og selvstændigt. Vi forventer derudover, at du kan kommunikere flydende både skriftligt og mundtligt på engelsk og også gerne på andre sprog. Har du erfaring med salg af håndværktøj eller lignende produkter vil det være en fordel.

Arbejdsopgaver:
• Rejseaktivitet – 1/3 af din tid forventes til opsøgende salg og kundebesøg
• Udarbejdelse af salgs- og markedsføringsplaner sammen med distributører og forhandlere
• Aftale og koordinering af salgskampagner
• Sambesøg med distributører og forhandlere og undervisning af deres sælgere
• Besøge lokale messer og deltagelse på internationale messer

Vi tilbyder:
• Et job i en spændende virksomhed, som er en del af HULTAFORS gruppen
• Stor mulighed for at kunne sætte sit eget præg på udviklingen i ens egne ansvarsområder
• En attraktiv ansættelsespakke
• Et åbent, samarbejdsskabende kontormiljø samt en lækker kantineordning

Send din ansøgning og CV til jhj@scangrip.com. Stillingen referer til Sales Director, Jens Henrik Jakobsen, som gerne svarer på spørgsmål vedrørende jobbet på mobil 2014 1428.

Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning. Undlad venligst at inkludere følsomme eller fortrolige persondata, inklusiv dit CPR-nummer, i din ansøgning.