4. generation af arbejdslamper til KOSMETISK KLARGØRING OG FARVEGENKENDELSE

Vi er stolte af at kunne lancere den næste generation af vores specialiserede belysningsløsninger til maler- og detailing industrien og dermed tilbyde de mest avancerede værktøjer af deres slags i verden.
21.06.2022
4. generation af arbejdslamper til KOSMETISK KLARGØRING OG FARVEGENKENDELSE

Med høj CRI-værdi og flere farvetemperaturer er vores specialiserede belysningsløsninger skabt til farvegenkendelse, kosmetisk klargøring og inspektion af almindeligt malerarbejde, hvilket øger kvaliteten og finishen af hver enkelt arbejdsgang.

Drag nytte af hele farvetemperaturspektret
Som en unik funktion har den nye 4. generation af arbejdslamperne til KOSMETISK KLARGØRING OG FARVEGENKENDELSE den nyopfundne CCT SCAN-funktion, som afspejler hele det farvetemperaturspektrum, der forekommer i løbet af dagen. Tag for eksempel et kig på SUNMATCH 4 eller MULTIMATCH R som begge har den nye funktion. 

Når CCT SCAN-funktionen aktiveres  skifter arbejdslampen automatisk, trinløst mellem farvetemperaturerne fra 2500K til 6500K.  CCT SCAN-funktionen kan til enhver tid låses, og på denne måde kan lyset tilpasses til den specifikke opgave. Læs mere om den nye CCT SCAN funktion her.


Fleksibelt tilbehør for øget funktionalitet
For maksimal fleksibilitet omfatter produktsortimentet også ophæng og stativløsninger til både stationær og fleksibel placering af arbejdslamperne.

Det opgraderede stativ SCANGRIP WHEEL STAND giver fleksible muligheder for placering af din arbejdslampe på værkstedet. Det er designet med en ny fod, der er udstyret med 5 hjul og leveres med et fleksibelt beslag, der gør det nemt at montere en ekstra arbejdslampe, der belyser nedefra.

Ved at bruge SCANGRIP DIFFUSER-tilbehøret øges arbejdslampens funktionalitet betydeligt, da diffuseren blødgør og spreder lyset på bilen og derved undgås hårde skygger. Det er specielt effektivt til afsløring af matte områder og støvpartikler i malingen, samt under arbejdet med udretning af buler.