360°-arbejdslampe med udskiftelig batteripakke

Vi udvider vores sortiment af arbejdslamper med udskiftelig batteripakke med den nye effektive AREA 10 SPS arbejdslampe, der samtidig med høj fleksibilitet giver ubegrænset lys hele arbejdsdagen.
16.09.2020
360°-arbejdslampe med udskiftelig batteripakke

AREA 10 SPS giver et diffust, ensartet, blændfrit arbejdslys på op til 10.000 lumen og er ideel til den krævende håndværker, der har brug for kraftig og effektiv oplysning af hele rummet for at kunne foretage reparationer, maler- eller byggearbejder.

Med det kompakte design er den ekstremt handy og nem at flytte rundt med. Vælg mellem 360° eller 180-graders belysning og brug den indbyggede lysdæmperfunktion til at justere lysudbyttet i fem forskellige trin afhængig af arbejdsopgaven.

Høj fleksibilitet og lang driftstid
AREA 10 SPS leveres med det innovative og fleksible SCANGRIP POWER SOLUTION-system. Det er nemt at skifte batteripakken og enkelt at montere opladeren direkte på lampen som strømforsyning. Selv uden batteri eller forbindelse til lysnettet sikrer den integrerede batteribackup dig mod at stå uden lys på noget tidspunkt.

Nye fordele med App-styring
Den indbyggede BLUETOOTH-styring giver en nem mulighed for at tænde og slukke arbejdslampen, samt justere lysstyrken via en mobilenhed. Appen er blevet opdateret med en gruppefunktion, så det nu også er muligt at styre flere grupper af op til fire lamper ad gangen. Denne funktion sparer tid til manuel betjening og øger effektiviteten i det daglige.