SUNMATCH 4
Genopladelig arbejdslampe med 500 lumen og CCT SCAN funktion
Kompakt LED arbejdslampe med ny farvetemperatur-scanningsfunktion til kosmetisk klargøring og farvebestemmelse
SUNMATCH 4 er en genopladelig og handy LED arbejdslampe altid ved hånden til kosmetisk klargøring og farvegenkendelse.
Sammenlignet med den tidligere model er SUNMATCH 4 blevet udstyret med en unik trinløs farvetemperatur-scanningsfunktion CCT SCAN. Når CCT SCAN-funktionen aktiveres scanner håndlampen automatisk overfladen på objektet i hele farvetemperaturskalaen i området fra 2500K til 6500K. CCT SCAN-funktionen kan til enhver tid låses, og på denne måde kan du tilpasse lyset til den specifikke opgave. Dette giver optimale betingelser for den mest nøjagtige farvebestemmelse og for at fremhæve og opdage lakfejl. SUNMATCH 4 er også udstyret med trinløs lysdæmpning fra 10 % til 100 %. Til inspektionsopgaver er lampen også forsynet med et spotlys i toppen.
Robust LED-arbejdslampe med høj fleksibilitet
SUNMATCH 4 er altid klar til brug og nem at finde, når den sættes tilbage i ladestationen efter brug. Placer LED-arbejdslampen hvor som helst med den robuste, drejelige krog eller den kraftige, indbyggede magnet i bunden. Det fleksible lampehoved kan vippes 180 grader.
Med sin robuste konstruktion er SUNMATCH 4 både støv- og vandtæt (IP65). Den leveres også med en glaslinse, der kan tåle opløsningsmidler og en batteriindikator på forsiden, der viser, hvornår batteriet skal oplades.
For at undgå overophedning af håndlampen skifter det intelligente beskyttelsessystem automatisk til 50 % lysstyrke efter 3 minutters kontinuerlig brug på fuld lysstyrke.
1 x SCANGRIP DIFFUSER SMALL er med i leveringen. Diffuseren giver et blødt og diffust lys uden hårde skygger. Desuden reduceres blænding og refleksioner. Diffuseren monteres nemt oven på linsen.
Hvorfor vælge SUNMATCH 4?
- Handy arbejdslampe med op til 500 lumen til kosmetisk klargøring og farvegenkendelse
- CCT SCAN-funktion, der scanner hele farvetemperaturskalaen fra 2500K til 6500K
- Kompakt og fleksibelt design
- Batteriindikator på fronten
- Støv- og vandtæt, IP65
- Leveres med en lille diffuser for et blødt og diffust lys
// Erstatter 03.5651 SUNMATCH 3, som udgår.
Belysningsløsninger for malings- og lakindustrien
Som verdens mest omfattende og sofistikerede inden for deres felt er den nye generation af SCANGRIP arbejdslamper til malings- og lakindustrien designet til farvegenkendelse, kosmetisk klargøring og malerarbejde generelt. Lamperne er ideelle til inspektion af alle malede overflader.
CRI+ for præcis farvebestemmelse
Med vores belysningsløsninger til malings- og lakindustrien introducerer vi CRI+-begrebet, der er defineret som et gennemsnit af alle 15 R-værdier. Dette er den eneste korrekte definition på CRI-værdien, hvis den skal anvendes til præcis og pålidelig farvegenkendelse.